Kommende hold:

Timring:
Opstart tirsdag d. 2. april 2019 kl. 10.15.

Tilmelding senest 22. marts til Lene H. Hansen på lenehansen@noevlingkirke.dk eller 21775600


Babysalmesang er nærvær mellem mor/far og barnet i kirkens rum med dets musik og salmer. At synge salmer fra den danske salmeskat er både en håndsrækning til dåbsoplæringen, men det er også at give børnene del i den vigtige kulturarv, som de kan bære med sig resten af livet.

I dag ved man, at musik har stor betydning for det spæde barn og dets udvikling, og derved bliver babysalmesang også en anderledes måde at tilgodese sit barns behov på. Gennem sang, dans, vuggen og gyngen stimuleres alle barnets sanser, og efter få gange er det tydeligt, at genkendeligheden og glæden er stor derved.
Babysalmesangsundervisningen er gratis.

Så grib fat i datteren og barnebarnet, mødregruppen eller bare dig selv og dit barn til en dejlig oplevelse i en af sognets kirker.  Skulle du bo uden for sognet er du også meget velkommen. 

Kirke- og kulturmedarbejder Lene H. Hansen er underviser, og hun får musikalsk hjælp af kirkens organist.

Stjernetæppe.jpg