Udgivet ons d. 18. nov 2020, kl. 00:00

Af Christoffer Olesen 

”Det er Allehelgensdag. Vi gaar til vore Grave. Ak, det er saa koldt. Hvorfor ligger De dødes Dag her i den     døde Tid? Var det ikke meget kristeligere, om den var lagt i Maj Maaned, og vi kunde staa ude ved Eføjen   og lade Blomsterduft og Fuglesang fortælle os Opstandelsens Evangelium?”

 Sådan skrev Kaj Munk i en prædiken. Var det egentligt ikke en god ide? Var det ikke kristeligere at stå med naturens nye liv som baggrund?

 ”Nej,” (svarer han selv) ”for Blomsterne og Fuglene kender ikke Opstandelsens Evangelium. Opstandelsen har ikke noget at gøre med den stakkels jordiske Vaar, der varer en kort Stund og jages af  Sommer og Høst og Vinter igen i Aarets evige Rundgang. I Naturens Rige er Vaar og Vinter lige stærke, lige “evige”! Den ene kan lige saa godt kalde sig for Sejrherre som den anden.” ”Derfor er det egentlig godt, at der er saa trist og uhyggeligt paa Kirkegaarden nu. Det klipper Hovedet af    den billige Lyrik. Det fortæller os, at Døden er Døden — ganske uden formildende Omstændigheder. Og detminder os om, at den Vaar, vi staar her og har saa bitterlig Brug for, skal vi ikke hente hos Aarstiden eller fraet lunere Himmelstrøg.”

 Kaj Munk vil gøre op med billig lyrik. Altså et billede der kan lyde godt, men egentligt ikke er så meget trøst værd. Det skal nok blive godt igen - der kommer et nyt forår - Bare vent!

Det kan vi ikke bruge til meget, når vi står med døden. Hvordan kan det blive godt igen, når vi har mistet dem vi elsker? Vi skal ikke have tomme billeder, vi skal have noget mere konkret, mere håndgribeligt

Og Kaj Munk slutter af med at sige:

”Det, vi så bitterligt har brug for, er uafhængig af Tid og Sted; det fås kun hos Jesus Kristus.”

På grund af Jesus Kristus kan vi alligevel skimte en lysstråle af håb. En lysstråle der kan vokse og skinne ind i mørket. Og så kan vi alligevel sige, at der kommer et nyt forår. Ikke bare et nyt kalenderforår, men et evigt forår hos Gud. Vores håb kan blive så konkret som en død mand, der rejste sig fra sin grav og sagde: ”Jeg er opstandelsen og livet. Den der tror på mig skal leve om han end dør.” Så konkret er vores håb. Det må vi gribe fat i. Det er et stærkt og solidt fundament.

 

 

Kategorier Kirkenyt