Udgivet af Britta Carlsen, ons d. 29. jul 2020, kl. 00:00

Oplevelser med en GPS 

Her i ferietiden er der nok mange af os der har stor gavn af at køre på ferie med GPS.

Da teknologien i sin tid kom frem, var jeg skeptisk. Hvad nu hvis den software, der lå i maskinen ikke svarede til de veje, vi skulle køre på? Hvad hvis softwaren nu var forældet og ikke havde noget med nutidens vejsystem at gøre? Men med tiden er jeg blevet helt tryg ved, at det billede GPS’en har af landskabet og vejnettet svarer ganske nøje til den virkelighed, jeg møder, når jeg kører.

En GPS kan egentlig godt sammenlignes med Gud. Som kristne mennesker er Gud på en måde vores livs-GPS:

For det første reagerer Han også mildt, når vi kører forkert i livet. Så er det, som om Han siger: ”beregner ny rute” og så forsøger Han at lede os tilbage til vejen. Det synes jeg, at jeg har erfaret mange gange i livet. Og når vi nogle gange kommer afsted i en helt gal retning, så kan Gud godt bede os om at vende om og lave en ”u-vending”. 

For det andet oplever jeg tit, både hos mig selv og andre, den samme skepsis overfor Gud, som jeg i begyndelsen havde overfor GPS systemet: ”det der med Gud, det er sikkert som noget gammelt software, der slet ikke svarer til det liv, vi lever i dag”. Mange mennesker har i dag den skepsis, at alt det der med Bibelen, Jesus og Gud sikkert er meget godt, men det hører grundlæggende en svunden tid til – det er som gammel utidssvarende software, som man ikke betryggende kan navigere efter her i livet. Biblen er et par tusinde år gammel, og jeg mener, hvem ville i dag køre til Italien efter et 2000 år gammelt kort, hvor selv Hærvejen dårligt nok er indtegnet?

Men her må jeg sige, at ligesom min skepsis overfor GPS’en er blevet mindre, fordi dens vejledning svarede til den virkelighed, jeg møder, sådan har jeg også ofte erfaret, at Jesu ord svarer til den virkelighed, jeg møder i livet. Jeg har ofte erfaret, at Jesu ord ikke er som forældet software til navigation her i livet.

Der er det underlige med tillid, at det ikke er noget, man bare kan overføre fra det ene menneske til det andet. Tillid er noget, der må vokse i det enkelte menneske. Vi må hver især med os selv afgøre, om Jesu ord kan bruges som livs-GPS eller ikke – ja, det må jo komme an på en prøve!

Sognepræst Carsten Hoffmann

Kategorier Kirkenyt