Udgivet ons d. 15. apr 2020, kl. 00:00

Den stærke ramme om vores liv

Efter påske er livet forandret. Efter den påske, hvor Jesus døde og opstod, er livet forandret. Fordi Jesus bragte opstandelse ind i dødens verden.

Det udtrykkes meget stærkt ved, at de samme ord fra Bibelen læses i to vidt forskellige situationer i vores liv.

Det er ordene: ”Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi Fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde.”

De ord handler om, hvordan vi får pladsen hos Gud i livet og i evigheden. Ordene står i Peters Første Brev kap. 1 v. 3.

De læses ved vores dåb. Og de læses igen ved jordpåkastelsen på vores kiste.

I begge situationer, kan vi ikke selv gøre noget. Ved vores dåb, er der mennesker, der bærer os og mennesker, der siger ord. Men kraften i dåbshandlingen er ikke vores, men Guds. Det er Jesu Kristi Far, som i dåben bruger de samme kræfter, som han brugte til at opvække Jesus af døden. De samme guddommelige kræfter genføder os i dåben til at være Guds børn med håbet om opstandelse. Det håb om opstandelse er et levende håb, fordi det er forankret i den levende Gud.

Ved begravelsen siges de samme ord, inden jordpåkastelsesordene siges. Dermed siges, at når nu kroppen ikke længere kunne opretholde livsfunktionerne på trods af dygtige menneskers hjælp og kærlige menneskers nærvær, så er Guds kræfter ikke lammede. Han kan oprejse sit barn til evigt opstandelsesliv, ligesom hans kræfter oprejse hans søn af graven påskemorgen.

At være kristen er at have sit liv indrammet af disse samme stærke ord ved livets begyndelse og livets slutning. Derfor er det ikke livets slutning, men livets forandring fra at være i tid til at være i evighed. Begge steder hos Gud.

Asger Grove Korsholm

 

 

Kategorier Kirkenyt