Udgivet ons d. 8. apr 2020, kl. 00:00

Om taknemmelighed

Her i disse Coronatider skal vi leve adskilt, og vores bevægelsesfrihed i hverdagen er blevet stærkt begrænset. Jeg tror, vi er mange, der i den situation længes efter helt almindelige hverdage. Om ikke andet, så kan denne svære tid i vores land måske gøre, at vi i kan genfinde taknemmeligheden over den gode gamle hverdag, som vi måske var kommet til at se som en selvfølge.

Den kendte TV-mand og sundhedsguru Chris MacDonald holder mange foredrag rundt om i landet. Jeg har hørt et af hans foredrag og han talte netop om taknemmelighed – eller ”LV-effekten”, som han selv kalder det.

I foredraget lancerede han 3 gode vaner, der alle er ment som en indøvelse i taknemmelighed:

Vane 1:

Når du slår øjnene op om morgenen, skal du som det første sige: ”Pyh”. Det er jo ikke en selvfølge at vågne op. Herefter skal du, siger han, tage en runde med alle kroppens lemmer og slutte med endnu et suk: ”Pyh! Lortet Virker”. Det er ”LV –effekten”. Det er jo heller ikke en selvfølge.

Vane 2:

Fjern ordene ”skal” og ”bør” mest muligt fra dit sprog! Der er kun én ting, vi skal, det er at dø. Alt andet er noget, vi får lov til. Selv det at stå op af sengen, arbejde, lave lektier og vaske op er noget, vi får lov til. Mennesker, der i en periode oplever svær sygdom, længes typisk efter igen at få en hverdag, hvor de kan cykle, gå arbejde og vaske vinduer – alt det vi til daglig tager for givet. Taknemmelighed opstår, når vi bliver opmærksomme på, at det selvfølgelige ikke er en selvfølge.

Vane 3:

Inden du lægger dig til at sove, skal du skrive 3 velsignelser ned.

Disse tre vaner fører angiveligt en masse taknemmelighed med sig. Der skal ikke pilles meget ved Chris’ anbefalinger, før de får en åndelig dimension. Hvordan kan jeg f.eks. tænke på 3 daglige velsignelser uden at spekulere på, hvem der velsigner? Hvordan kan jeg ”få lov til” at stå op, lave lektier og vaske op, hvis ikke der er én, som giver mig lov?

Som afslutningen på Paulus’ første brev til Thessalonikerne har han en række små korte formaninger. Én af dem lyder. ”Sig tak under alle forhold; for dette er Guds vilje med jer i Kristus Jesus”. At lære Gud at kende er endnu en kilde til taknemmelighed. Og når vi lærer Gud at kende, så opdager vi måske det helt fantastiske, at vi end ikke behøver at frygte alternativet til at slå øjnene op om morgenen.

Carsten Hoffmann, sognepræst og provst

Kategorier Kirkenyt