Udgivet ons d. 13. nov 2019, kl. 00:00

Gaveregn – 03.16

Julen nærmere sig og dermed jagten på de rigtige gaver, som vi nu vil give vores kære. Det er jo dem vi holder af, vi giver gaver.

Juleaftenen er i mange hjem en form for “gaveregn”. Vi køber og modtager, som var det et overflødighedshorn.

Med alderen ændrer vi vores holdning til det at give og at modtage. Vi kan se på vores børn og børnebørn, at der tændes lys i øjnene, når der modtages og pakkes gave op. Med alderen har vi fået en ligeså stor glæde ved at give som at modtage. Men måske skulle vi ligne mere vores børn med hensyn til at udvise glæde og taknemlighed.

Gaver gives med glæde og med kærlighed. Det er gennem tusinder af år praktiseret over alt på jorden   - det er ingen fremmed vi har det fra.

Vores himmelske far (Gud) har givet os den største gave af alle, og af kærlighed til os. Det er simpelthen universets største gave, der er givet os mennesker. Tænk, Gud gav os sin søn (Jesus) til vores frelse. Han elskede os så meget, at han gerne ville være sammen med os, - altid (i evigheden). Al anden gaveregn blegner ved siden af denne gave.

Vi læser i Bibelen Johs. 3.16 “Gud elskede nemlig verden så højt, at han gav sin eneste Søn, for at enhver, der tror på ham, ikke skal gå fortabt, men få det evige liv. Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden gennem ham kunne opleve frelse”.

Tænk på det når du om nogle uger taʼ en tur om juletræet; gaverne ligger under træet, og stjernen lyser fra toppen. Vi skal bare lade os fylde af julens budskab. Det er da en “gave” der vil noget - midt i en tid med gaveregn.

Kirkeklummen er skrevet af Carl Nielsen, Skibbild-Nøvling

Kategorier Kirkenyt