Udgivet ons d. 10. apr 2019, kl. 08:00

Jeg vil ikke glemme dig

 

Sådan lyder titlen på Arvid Asmussens sang, som er inspireret af Salme 103, vers 1-5.

Sangen fortsætter således: ”Jeg vil ikke glemme dig. Mind mig igen om din frelse. Al min opmærksomhed tilhør´ dig.”

Hvor kan det være nemt at glemme Gud i en hverdag fyldt med arbejde, tusindvis af gøremål, fritidsinteresser, sociale medier man skal følge med i, osv. Vi er ofte omgivet af støj på den ene eller anden måde, som kan gøre det svært at høre Gud. Og hvor tit sker det egentlig at al vores opmærksomhed kun tilhører Gud? Den kan så hurtigt blive afbrudt. For pludselig ruller der en besked ind på mobilen, som man da lige skal tjekke. Det kunne jo være, at det var vigtigt. Selv til gudstjenesten eller anden kirkelig arrangement kan det måske være svært at samle sig 100% om Gud. Tankerne kan så hurtigt bevæge sig væk fra det væsentlige, og vi kan glemme at være til stede, der hvor vi er.

Sangen lyder endvidere: ”Du har tilgi´t mig, du har helbredt mig, du har løftet mig fra graven. Du har kronet mig, du har mættet mig, du har givet sjælen vinger.”

Her kommer nogle af begrundelserne til, hvorfor det kan være vigtigt, at vi ikke glemmer Gud. For det er jo ham, der mætter os både basalt og mentalt. Han sørger for alt omkring os – nu og her, i dette liv. Men han har også løftet os fra graven og givet sjælen vinger; og derved gjort det muligt for os at leve videre efter døden, hjemme hos ham. Det er stort – også mere end vi forstår.

Sangen slutter således: ”Din er æren, æren. Jeg vil ikke glemme dig. Jeg vil ikke glemme dig.”

Det er jo egentlig Gud, der skal have æren. Det er ikke os selv, vi skal klappe på skulderen, hver gang der er noget, der lykkes. Nogle gange kan man måske blive helt høj af antallet på personer, som synes godt om den opnåede succes, som man har lagt op på de sociale medier. Man bliver vel nærmest en bedre og vigtigere person, jo flere facebookvenner og likes man kan opnå?

Jeg tænker, at vi er noget i kraft af, at Gud har skabt os allesammen helt unikke, og at Gud står ved vores side hele livet igennem. Han står klar til at gribe os, når vi er lige ved at falde. Så når noget lykkes for os, mon så ikke Gud har haft den største finger med i spillet?

For din er æren, Gud.

Vil du hjælpe os til, ikke at glemme dig.

 

 

Af: Kirkemusiker, Ditte Dines Mikkelsen

Kategorier Kirkenyt