Udgivet tir d. 12. mar 2019, kl. 08:00

Har du stadig maske på? Det er sjovt og festligt til fastelavn at se alle de forskellige masker og udklædninger, både børn og voksne render rundt med. Det er sjovt at forestille sig, at man er en anden; en klovn, en superhelt, prinsesse eller en ninja. Nu er fastelavn slut og det er på tide at ligge masken væk (og kongekronen som jeg i øvrigt vandt i år). Der kan dog nogen gange være svært. Der kan være dage, hvor vi føler, det er nødvendigt at gå med masker. Når vi oplever, at hverdagens og omgivelsernes forventninger og krav til mig gør, at jeg må opføre mig som en anden en den, jeg egentligt er. Så kan man komme til at leve et liv, som slet ikke er ens eget, som man slet ikke passer i. Måske skammer man sig over den, man virkeligt er – én som kæmper med at holde sammen på sig selv og derfor må klæde sig ud og spille en anden rolle.

Ind i dette virvar lyder der nogle beroligende ord, som blev læst til fastelavn i år: ”Du er mit elskede barn i dig har jeg velbehag” Det er Guds ord til os. Det er nogle stærke ord! Ord der går igennem masken, ser igennem udklædningen og når helt ind i hjertet. For der er et sted vi bare må hvile. Et sted hvor vi ikke skal bevise os, føre os frem og gøre os bedre end vi egentligt er eller føler os. Igennem hele fortællingen om Jesus, kan vi læse, hvordan han mødte mennesker, der kæmpede med tilværelsen. Han ser dem, han kender dem. Han ved, hvad der bor inde bag facaden. Og han inviterede dem til fællesskab. I det fællesskab, der fandt de mod til at være dem, de virkeligt var. Der oplevede de, at de ikke skulle skjule sig, men at de var elsket, lige som de var.

Tænk hvis vi kunne skabe lignende fællesskaber, hvor vi finder frimodighed til at være den, vi er. Hvis vi kunne lave fællesskaber, hvor vi ikke skulle anstrenge os for at være med.

Jeg oplever, et sådan fællesskab med Gud, når jeg læser i bibelen. At han siger til mig: ”Du er min elskede søn, i dig har jeg velbehag”. Så håber jeg, at jeg kan være med til at skabe det fællesskab, der hvor jeg er.

Sognepræst Christoffer Olesen

Kategorier Kirkenyt